vielsesringe i guld

En vielsesring er ikke blot en tilfældig ring. Vielsesringen er derimod et valg for livet, fordi den foruden dens store symbolværdi forventes at blive båret mere eller mindre dagligt. Måske har du som kvinde allerede en flot forlovelsesring, der beviser din partners kærlighed, men I skal begge have en vielsesring.

I denne artikel kan du få hjælp til at vælge de helt rigtige vielsesringe i guld til dig og din partner.

Hvorfor bruger man vielsesringe i guld?

Selvom vielsesringene er en stor del af ritualet, så ved du måske ikke, hvorfor brud og brudgom udveksler ringe ved alteret. Det er en tradition, der har mere end 5000 år på bagen. Det er også en tradition, som man kan se gentaget i næsten hele verden, hvor forskellige kulturer udveksler ringe under vielsen. Ringen placeres på forskellige fingre alt efter, hvor du kommer fra. I Europa har vi ringen på højre hånds ringfinger, mens de i Amerika og Canada bærer ringen på venstre hånd. I Indien bruger de slet ikke fingerringe, men derimod en tå-ring til at markere bryllupsritualet.

Vælg den rigtige type ring

Når dig og din partner forhåbentligt skal bære jeres vielsesringe i guld resten af jeres dage, så er det vigtigt, at I begge er tilfredse med ringene. En ring symboliserer netop jeres særlige kærlighed og ægteskab, så den fortjener at blive udvalgt med omhu. I kan både gå til en guldsmed eller i en smykkebutik, men skal I spare penge, så køb billige vielsesringe i guld online.

Når I skal finde vielsesringe i guld, kan I få mange forskellige typer og udgaver. De fleste går med helt traditionelle, glatte vielsesringe i guld. Denne type ring går nemlig ikke af mode, og den vil kunne bruges hele livet igennem, hvis kærligheden holder. Ofte er brudgommens ring en smule bredere end brudens ring.

En vielsesring i guld, der passer til budgettet

På mange måder er det kun jer som par, der bestemmer, hvordan jeres vielsesringe i guld skal se ud. I kan sagtens gå mod strømmen og vælge en mere vovet ring til brylluppet. Det er dog vigtigt, at I er enige om, hvilken slags ring I går med. Det er jo netop en fælles beslutning og et fælles liv, brylluppet og ringen symboliserer.

I kan altid starte med at kigge på forskellige muligheder og fastsætte et budget. Budgettet vil nemlig afgøre, hvor dyr en ring, I har råd til. Jo højere karat guldet er, jo dyrere vil ringene blive. Skal der yderligere være en indvendig indgravering, sten eller anden udsmykning, så vil prisen nødvendigvis også stige. Så bliv enige om et budget og sæt realistiske forventninger for jeres vielsesringe i guld.

Symbolik og ædelstene

Selvom de fleste ofte går med et helt enkelt bånd af guld som vielsesring, så er der mange muligheder for, du kan gøre din vielsesring mere unik. Heriblandt er ædelsten en nem måde at pynte ringen med ekstra betydning. Ædelsten har nemlig en særlig symbolsk betydning, du kan tage med over i jeres fælles vielsesringe i guld.

Eksempelvis symboliserer perler renhed, fred og skønhed, mens en ametyst står for oprigtighed og ærlighed. Dit valg af sten eller pynt kan derfor bringe endnu mere symbolik over i jeres særlige ringe.