Tænk på lyset når du indretter

Det kan være både sjovt og forfriskende at indrette sit eget hjem. For det første er det evigt sandt, i hvert fald i den sammenhæng, at forandring fryder. Derudover er boligindretning dog også en ideel mulighed for både at forskønne dine daglige omgivelser, mens du også udtrykker dig selv og dine personlighed. Det vi omgiver os med på daglig basis, siger nemlig unægtelig en del om, hvem vi er og hvem vi gerne vil være.  

Mange er dog af den opfattelse, at boligindretning kan gå hen at blive dyrt, hvorfor de ofte ender med helt at lade være. Det er ærgerligt, for sådan behøver det på ingen måde at være. Som sagt er det mestendels forandringen, og ikke nødvendigvis masser af nye møbler, der fryder. Derudover er det som regel også den mest simple løsning, der er den pæneste. Under alle omstændigheder må du i hvert fald ikke lade nye møbler komme før hensynet til lyset. Lys er nemlig, på mange måder, det allervigtigste i ethvert hjems indretning. 

Installer en lampeskinne 

Du kan have nok så mange smukke møbler, pæne vægge og søde nipsting, men hvis dit hjem er mærkeligt mørk eller beskinnes at blåt lys, bliver det svært at gøre det særligt hjemligt og hyggeligt. Vil du gerne have stor effekt for pengene, næste gang du gør noget ved indretningen i dit hjem, kan det derfor med fordel have noget med lyset at gør. Prøve for eksempel at installere en lampeskinne eller to.  

En lampeskinne er ganske simpelt en skinne du kan hænge i loftet og hænge en lampe fra. Ledningerne kan så gå i skinnen, mens lampen frit kan bevæge sig rundt på hele skinnen. Det giver dejligt dynamisk lys, hvad end det er på kontoret, i stuen eller i køkkenet. Du kan naturligvis ikke hænge loftslamper alle steder, så det at kunne hive en lampe hen, når den skal bruges, hvad end det er for at hakke løg eller nærlæse skattepapirerne, kan være enormt praktisk. Derudover sikrer du dig også smuk og ligelig belysning i hele rummet, mens de grimme ledninger er gemt væk. 

Husk den rette pære 

Det hjælper dog ikke meget, hvis det ikke er den rette pære, der kommes i lamperne. Som nævnt i det indledende stykke, kan både for svagt og for skarpt lys gøre boligen mindre hjemlig eller sågar uhyggelig. Du må altså gerne bruge lidt ekstra penge på de helt rigtige pærer til loftslamperne, hvis det betyder at lyset bliver stærkt med blødt. På den måde er der nok lys til at se, men det virker ikke som om du sidder permanent fastspændt i tandlægestolen.  

Hvilket farveskær, der helt præcist skal være, afhænger dog også af resten af boligindretningen og i særdeleshed de farvevalg, du har taget. Er resten af boligen for eksempel moderne indrettet i hvid og sort, kan du sagtens slippe af sted med lidt skarpere lys. Det vil endda være tilrådeligt, hvis du vil fremhæve kontrasterne. Omvendt kan træmøbler og varme farver nyde godt af blødere og tilsvarende varm belysning. På den måde kan lyset gøre stor forskel på din boligindretning.