Skønhedstips til din øjenskygge

makeup til øjenskygge

Øjenskygge, læbestift og foundation ligger oftest i makeup-skuffen på badeværelset eller ved sminkebordet i soveværelset. Hvordan får jeg det til at holde hele dagen? Hvorfor bliver min hud fedtet? Der er mange spørgsmål, som jeg har ønsket svar på, når jeg stod med min makeup i hånden. Jeg vil prøve at hjælpe dig til at få svar på nogle af de spørgsmål. I dette blogindlæg vil jeg nemlig komme med skønhedstips til, hvordan du eksempelvis får din øjenskygge til at holde længere, men også hvilke tips du skal bruge til at forkæle din hud med.

Makeup til dit behov

Jeg kan finde mange måder at forkæle min hud på. Der er et hav af forskellige mærker, som producerer pænt og påfør bart makeup. Jeg har både makeup til hverdagsbrug, men også til festlige begivenheder, når jeg gerne vil pifte mit udseende lidt mere op end normalt. Herunder kan du se nogle af de råd, som jeg selv gør brug af:

  • Brug færre produkter
  • Læg makeup efter ens alder
  • Det, man har, er godt nok

Jeg har skåret ned på de mange forskellige produkter, der stod på mit sminkebord. Produkterne kan vise, at du går meget op i skønhed, men jeg fandt selv ud af, at produkterne bare står og samler støv. Jeg brugte dem meget sjældent, for det var ikke om morgenen, jeg gad at bruge min tid på at få de mange forskellige produkter i ansigtet. Jeg fandt ud af, hvad mit behov var – det synes jeg også, du skal.

Et af de andre råd jeg gør brug af, er, at når jeg lægger makeup, så er det vigtigt, at jeg ligner mig selv. Jeg skal ikke ligne én der er flere år ældre eller yngre. Jeg må accepter min alder og min hud.

Da jeg skulle skære ned på min brug af produkter, søgte jeg hjælp hos min lokale skønhedsbutik. Der indså jeg, at det jeg har hjemme på mit sminkebord er ganske fint. Det er det, som passer til mit behov.

øjenskygge

Hvordan får man øjenskygge til at holde?

Udover mit behov, så er det også vigtigt for mig, at når jeg bruger tid foran mit spejl om morgenen, at makeuppen så også holder til hele dagen. Det er især min øjenskygge, jeg har svært ved at få til at holde og se pæn ud, desto længere jeg kommer ud på dagen.

Jeg har fundet løsningen. En primer. Den hjælper mig til at forøge holdbarheden for øjenskyggen. Før jeg brugte en primer, forsvandt min øjenskygge i løbet af dagen. Den satte sig i en linje på øjenlåget, hvor jeg svedte, eller også forsvandt den helt i løbet af dagen. Det irriterede mig meget, så jeg købte en primer, og efter jeg er begyndt at bruge den, er resultat markant anderledes. Jeg tager primeren på inden min øjenskygge, foundation eller læbestift, og så holder makeuppen meget bedre.

Jeg vil derfor anbefale dig, at du finder frem til, hvad dit makeupbehov er, og for at se skøn ud hele dagen så køb dig en uundværlig primer.