Idéer til sommerferien

sommerferie sydpå

Sydens strande, storbystøj eller sommerferieaktiviteter. Jeg kan godt lide at prøve forskellige former for ferier. Inden længe siger kalenderen, at det er sommer, hvilket betyder ferie for de fleste. Jeg vil komme med idéer til, hvilke forskellige ferieaktiviteter jeg godt kan lide, og derfor laver jeg dette blogindlæg, så du forhåbentlig kan finde inspiration til din sommerferie.

Sand mellem tæerne

Én af de mange feriemuligheder, jeg er helt tosset med, er, når jeg kan få sand mellem tæerne. Det kan være, når solen får temperaturen herhjemme i Danmark til at snige sig højt op, så jeg kan komme til stranden. For mig er det dog lige lidt bedre, hvis jeg kan hoppe på et charterfly til sydens sol. Oftest er sandet og vandet lidt varmere end i Danmark. Jeg har oplevet flere gange, at der er forskellige former for en ferie med sand mellem tæerne.

  • Charterferie med fly og hotel tæt på strand
  • Storbyferie med mulighed for et besøg på stranden
  • Rygsækferie på knallert

Det er kun fantasien, som sætter grænsen for, hvad jeg begiver mig ud i. Hvis jeg ikke selv skal planlægge for meget, så er charterferie en god sommerferieidé, mens rygsækferien på knallert kræver mere planlægning, hvis du godt kan lide at være lidt struktureret, som mig.

backpack ferie

Storbyens støj

Jeg kan også sagtens holde sommerferie, hvor jeg ikke nødvendigvis skal have sand mellem tæerne. Sydens sol behøver heller ikke nødvendigvis at varme min krop. Det kan være gaderne bliver skygget af høje bygninger eller tæpper, som skærmer madvarerne for solens glohede stegning. Midt mellem lokale markeder eller finansbygninger har jeg været på sommerferie. Storbyens støj kan også være en sommerferieidé. Skal jeg være mere kulturel på min ferie vælger jeg en storbyferie. Igen er det kun min fantasi, som beslutter hvor meget støj fra storbyens pulserende liv, jeg skal udsættes for.

  • Hong Kong
  • Paris
  • New York
  • Oslo
  • Cairo
  • Prag
  • Hanoi

Jeg har ikke besøgt alle de ovenstående storbyer, men når jeg besøger de store byer, som ligger rundt omkring i verden, så oplever jeg hver gang noget nyt. Det er fascinerende, men også historiske oplevelser, som en storbyferie kan byde på.

Sommerferieaktiviteter

Hvis ikke sommerferien går til sydens sol eller en storby et sted ude i verdenen, så er det danske land også et vidunderligt sted at holde ferie. Jeg har oplevet adskille forskellige somre med alverdens aktiviteter. Mangler du inspiration til din næste sommerferieidé i det danske land, så se herunder nogle af de aktiviteter, jeg har haft det sjovt med.

  • Kanotur
  • Cykelferie
  • Telttur
  • Camping
  • Éndagsture

Jeg har oplevet lidt forskelligt, og det har alt sammen været sjovt. Oftest påvirker det danske vejr, hvordan ens ferieoplevelse bliver. Jeg har været på telttur, hvor det stod ned i stænger de 3 dage, jeg var af sted med mine veninder. Vi tog hjem derefter. Det er jo det gode ved at holde ferie i Danmark. Der er ikke langt hjem, men det er stadigvæk nemt at holde ferie, når jeg så endelig er af sted.