Hvad giver du manden der i forvejen har alt – 4 gaveidéer

whisky glas

Igen har han fødselsdag, og du står nu i samme dilemma, som du gør hvert år, for hvad skal du give ham i gave. Når du spørger ham, ved han det ikke, fordi han jo har alt, hvad han har brug for i forvejen. Det er en opgave, som umiddelbart ikke er nem, og som sætter dig i en svær situation. Heldigvis findes der ting, der som regel er et hit hos ham alligevel, det kunne blandt andet være disse ting.

Flotte whisky- og krystal glas

En ting man som mand bliver glad for, er at få noget, som man kan vise frem, når man har venner på besøg. F.eks. kunne det være et sæt flotte whisky glas, til når man byder gæsterne på en lille en. Det behøver selvfølgelig ikke lige være netop whisky glas, men hvis han drikker meget vin, gin & tonic eller noget helt andet, så find nogen glas, der passer til det i stedet for. Hvis han allerede har en type glas af et bestemt mærke, så kan man med fordel lede efter den nye type glas fra samme mærke.

En flot hørskjorte til varme sommerdage

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kun er de færreste mænd, der er lige så gode til at opdatere garderoben som kvinder. Noget tøj han dog helt sikkert vil kunne lide, og som også er på mode lige nu er tøj af hør. Find f.eks. en flot hørskjorte til ham, han vil helt sikkert synes, at den er yderst behagelig at have på, idet den er både luftig og pæn. Hvis du vil give ham lidt ekstra, kan du finde et par matchende bukser, og så er han klar til, hvad sommeren bringer af havefester og ture på stranden.

Elektroniske gadgets til nørden

Er han typen, der elsker elektronik og sjove gadgets, så kan det være, du skal kigge den vej i stedet for. Der findes nærmest uendelige mængder af sjove gadgets til telefoner og tablets. Er han typen, der spiller mange spil, kan du f.eks. kigge på et sæt VR-briller, som han vil kunne bruge, når han spiller. Ellers findes der en masse sider på internettet, hvor de har samlet alle de gadgets, som de hver især mener er værd at købe. Det kan være alt fra laser keyboards til stemmestyrede pærer i lamperne.

Giv ham en oplevelse

Nogle af de gaver vi husker bedst, er de gaver vi har delt med andre. Man kan have nok skjorter og glas, men man kan aldrig have for mange oplevelser, med dem man holder af. Derfor kan du med god samvittighed, give ham en gave, hvor han og du skal lave noget sammen. Det behøver ikke være noget vildt, som at I skal ud og springe i faldskærm eller flyve i helikopter. Mange gange kan det være lige så fint at finde noget, som I begge interesserer jer for, om det så er madlavning, sport eller noget helt tredje.