Derfor bør du vælge kornfri hundemad

Corgi hund

Kender du følelsen af at være helt oppustet og tung i maven når du har spist for meget af det ”dårlige” mad? Sådan får din hund det, hvis den får for meget korn i sin daglige kost. Men udover at det er ubehageligt for din hund at være oppustet og tung i maven, så er der flere andre grunde til at fravælge hundemad med korn i. Læs med her og find ud af hvorfor.

Kornfri Hundemad mindsker risikoen for allergi

Hundefoder med korn i bliver produceret for at være så billigt som muligt. Det er derfor at de billigste sække med hundemad altid indeholder store procenter med korn og de dyre sække ofte er kornfri hundemad eller i hvert fald indeholder en meget lille procentdel korn. Når der er korn i hundemad, vil der også være lagermider i. Det er altså som sådan ikke selve kornet, hunden reagerer på, når vi taler om hunde med tegn på allergi men ofte lagermiderne som gemmer sig i hundefoder med korn i. Nogle af de ting, som hunden kan reagere ved eller med, når den spiser hundefoder med lagermider i, er stærk kløe, sår flere steder men specielt mellem poterne eller ved endetarmen og dårlig pels. Når man skifter sin hunds hundemad ud til kornfri hundemad, så vil man også undgå lagermiderne, fordi det er kornet de lever af i hundefoderet.

Kornfri hundemad kan give et mere stabilt blodsukker og dermed aktivitetsniveau hos din hund

Præcis ligesom hos mennesker omdannes korn i vores kost hurtigt til sukker i kroppen. Det gør, at blodsukkeret vil sige meget hurtigt for derefter at falde meget hurtigt igen. Dette betyder store udsving i blodsukkerniveauet og gør sig gældende hos både mennesker og hunde. Du kan sammenligne det med når du selv har indtaget en stor portion kulhydrat og lyn hurtigt bliver fyldt med energi og lige så hurtigt bliver helt tom for energi – samme proces sker i din hunds krop. Det er hverken særlig sundt eller rart for mennesker eller hunde at opleve store sving i blodsukkerniveauet. Derfor er det klart at foretrække at holde sin hunds blodsukker så stabilt som muligt igennem hele dagen. Dette kan du blandt andet gøre ved at vælge kornfri hundemad. Oplever du hyperaktivitet hos din hund, eller at din hund til tider har svært ved at finde ro, så kan dette også skyldes det svingende blodsukker. Du kan derfor med kornfri hundemad muligvis helt undgå dette problem hos din hund eller i hvert fald mindske problemet.

Gå efter hundemad med ingredienser med lavt glykemisk index

Når du skal vælge hundemad så gå efter hundemad der indeholder ingredienser der har et lavt glykemisk index. Måske har du hørt om det før i forbindelse med din egen kost? Det er nemlig sådan at man som menneske også har bedst af fødevarer med et lavt tal på det glykemiske index. Her er blandt andet grøntsager og bælgfrugter gode at gå efter, og det gælder både for din egen kost og for din hunds hundemad.