Sælg ud af dit skab – send tøjet i postæsker

postæsker
carolinesillesen

Der foregår rigtig meget onlinehandel i disse tider. Det ses blandt andet på DBA og Trendsales, men også på Instagram, hvor flere second-hand vintage konti sælger ud af genbrugstøj. Noget jeg nyder rigtig godt af. Det gør det hurtigt, enkelt og lækkert at handle sådan, og er tilmed også mere miljørigtig. Dog kræver det en del forsendelse, medmindre man kan mødes med hinanden. Da jeg har et travlt skema, er det ikke altid, at jeg kan nå at mødes med en sælger. Derfor er det super nemt at få sendt pakken lige til døren.

Postæsker til sko

Meget tøj bliver ikke sendt i postæsker, men i plastikposer. Det fylder mindre og giver fin mening, da tøj ofte heller ikke vejer meget. Kommer man til vintersæsonen, er det dog en helt anden snak. Der kan virkelig være nogle tunge vinterjakker, der fylder meget. Skal man dog sende et par sko, kan det også hurtigt blive svært. Her er der behov for en form for opbevaring, og har man ikke længere æsken til skoene, er postæsker det oplagte valg. Det sikrer også skoene for at gå i stykker undervejs. Der er intet værre end at modtage en pakke med en ødelagt vare, fordi det ikke har været pakket ordentligt. Derudover har jeg personligt altid mere lyst til at købe en ny vare, hvis oplevelsen har været god.

tom postæske

Mere miljøvenligt

Det er også værd at overveje, at postæsker er langt mere miljøvenlige end plastik. Postæsker er ofte lavet af pap – hvilket vil sige træ. De er derfor langt mere CO2 neutrale og er en mindre belastning for klimaet.

Plastik har en uhyggelig tendens til at ende et sted i naturen på den ene eller anden måde – for eksempel i de skræmmende store affaldsøer, der desværre er begyndt at dukke op i verdens have.

Med en postæske er du i det mindste rimelig sikker på, at æsken ikke gør alt for meget skade, hvis den skulle havne i naturen på den ene eller anden måde. Den er langt mere nedbrydelig end plastik nogensinde kan blive.

Nemt at sælge ud af garderoben

Jeg elsker tøj, og derfor kommer jeg også alt for hurtigt til at købe for meget. Også fra Trendsales, eller hvis jeg ser et par lækre sko på Instagram. Derfor har jeg også selv behov for at sælge ud af min garderobe ret ofte. Det giver variation i garderoben, så man ikke går med den samme kedelige vinterjakke hvert år. Jeg har dog lært hen ad vejen, at postæsker helt sikkert er løsningen til forsendelse. Før i tiden måtte jeg være mere kreativ med, hvordan jeg fik pakket tøjet, og det endte ikke helt godt. Derfor holder jeg mig nu til at købe postæsker i forvejen, så jeg er forberedt. Så er der intet stress, når det kommer til dagen, jeg skal sende pakken.

garderobe